Træning
Ligegyldig hvor man færdes så er diskusionen om hundetræning altid det helt store spørgsmål. Der er mange meninger, mange måder og alle vil gerne dele viden og erfaring ud til andre. Sådan er vi vel bare vi passionerede hunde"tosser" :)
Der er én ting indenfor træning jeg virkelig har taget til mig. Det var en af mine dygtige trænere der sagde det på et kursus jeg deltog på: "Hunden gør kun noget for at opnå noget, eller for at undgå noget". Jeg tænkte efterfølgende meget over den sætning, og har indtil videre ikke kunne modargumentere mod det. Hunden ejer ikke evnen til at tilsidesætte egne behov og gøre andre glade. Hunden kan ikke arbejde for at tilfredsstille sin ejer, for det ved hunden ganske enkelt ikke noget som helst om. I en meget kort periode trænede jeg med Zaki i en jagtforening. Her mente man at hundene vil overtage magten og at man skulle være over dem. Desuden brugte man meget hårde metoder, og hunden skulle vide hvem der bestemte! Jeg var meget glad for at jeg i sin tid var startet i DcH og heldigvis vidste "bedre" end at bruge disse meget hårde metoder på min kleiner. Disse hunde arbejdede udelukkende for at undgå noget. Trænerne var uenige med mig, for hunden fik jo indimellem en tør godbid som belønning. Jeg er nu stadig af den overbevisning at hundene ikke arbejdede for at opnå en lille tør godbid, men arbejdede for at undgå ryk, bæren i nakkeskindet, holden om snuden og den "træning" der nu ellers blev vist på stedet. Dette bekræftede mig bare endnu mere i at jeg ønskede en hund der arbejdede af lyst i stedet for frygt.
Udover hårde metoder var der i jagtforeningen meget snak om de har hunde som var ved at være kønsmodne og som ville gøre alt for at overtage lederskabet, så de måtte for alt i verden holdes nede. Jeg var nu ikke så bekymret, og fortsatte ufortrødent min egen træning. (Og stoppede hurtigt i jagtklubben). Min dygtige træner i DcH sagde så et par år senere noget på et kursus som jeg faktisk også indimellem selv havde tænkt. Hvad ville der rent faktisk ske hvis den her hund overtog lederskabet? Vil den så begynde at lave mad, vaske op, gøre rent og overtage alle mine pligter? Det vil da egentlig være dejligt tænkte jeg. Nej jeg er ikke bekymret for at min hund overtager lederskabet, for det tror jeg ganske enkelt ikke hunden er interesseret i, i og med at den ikke vil opnå noget ved det og ikke har et behov for det.
Det skal lige siges at jeg er udemærlet klar over at ikke alle jagtklubber træner på denne måde, dette var bare min oplevelse i år 2010.
Jeg fortsatte min træning i DcH. Så en dag så blev et par trænere mere og mere optaget af operant indlæring. Jeg var ikke videre imponeret, og fortsatte min egen træning, for det virkede jo ganske udemærket. Så en dag blev vi alle kaldt på kurset og overskriften var operant indlæring. Jeg tog afsted og var spændt på hvad vi nu skulle lære, men også lettere skeptisk. Jeg var langt fra overbevist efter dette kursus, men skulle jo alligevel lige prøve lidt af det på egen hund. Det var rigtig svært fordi Zaki, som var min hund på daværende tidspunkt, var klassisk indlært. Der var dog én ting som jeg lynhurtigt fik succes med. Min lineføring (hunden går på venstre side og kigger op). Han havde været langsom, sløv og øvelsen var absolut ikke vores yndlings. Efter det her operant indlæring fik jeg virkelig succes. På ingen tid havde jeg en hund som kiggede op, var opmærksom, hurtig i vendingerne og slet ikke langsom og ugidelig. Jeg kunne slet ikke få armene ned. Nu var det altså rigtig sjovt at gå lineføring, og jeg var slet ikke i tvivl om at min hund var af samme opfattelse. Så blev kurset opfulgt af endnu et kursus og flere i klubben bed på og arbejdede videre på det har klikker træning. Jeg blev mere og mere bidt af det, og det var super fedt at have så dygtige trænere i ens egen klub, som altid var klar til at stille op og hjælpe med træningen af ens hund. Spørgsmål blev altid besvaret og man fik hele tiden hjælp, støtte og vejledning. Jeg blev mere og mere bidt af det, men var fast besluttet på at dette var et suplement til min klassiske indlæring. Både fordi det var enormt grænseoverskridende at "give slip" på de 10 års erfaring jeg havde med klassisk indlæring, fordi Zaki var klassisk indlært og dermed var det svært at få ham til at tilbyde adfærd, og fordi jeg personligt synes det var svært at sætte sig ind i en helt ny træningsform.
Så skete der det at Zaki blev aflivet, og jagten efter ny hund gik igang. Jeg blev flere gange spurgt om denne hund skulle trænes op rent operant og mit svar var tydeligt nej! Jeg vil nok bare mikse det lidt svarede jeg selvsikkert hver eneste gang. Så kom lille Barney hjem og da den første spæde "træning" skulle igang var jeg rædsenslagen. Pludselig var jeg bange for at gøre alt forkert, og ikke om jeg skulle prøve mig ad, med fare for at fejltræne denne lille nye hvalp. Det var rigtig svært for mig at komme igang, men med hjælp fra meget dygtige trænere, som man kunne ringe til, skrive til, mødes med, træne med osv. så lykkedes det os at tage hul på de første spæde træningstrin. Puha jeg synes det var svært og gennem en periode på 3-5 uger måtte mine klikker-trænere overbevise mig om at jeg ikke skulle være bange, men bare træne. Så længe jeg ikke havde kommando på, kunne jeg ikke ødelagde noget. Sagde de. Jeg troede ikke på dem. Men blev enig med mig selv om at jeg alligevel ikke havde planer om at vinde verdensmesterskabet og at hunden derfor kunne tåle at blive "ødelagt" af mine fejl i træningen. Derudover var Barney særdeles lærenem og dygtig og det gav mig lidt blod på tanden. Da først jeg turde lægge frygten fra mig og træne, gik det stærkt. Han er utrolig dygtig og jeg er slet ikke i tvivl om at denne indlæringsform ender med at give rigtig gode resultater! Og fra at ville bruge en blanding af klassisk og operant, bruger jeg til Barney kun operant indlæring og har gjort det fra begyndelsen. Eller det vil så sige at jeg stadig er ny i det her klikker træning og stadig laver fejl, og jeg vil ikke sige at jeg aldrig laver fejl. Men jeg bestræber mig meget på kun at indlære operant. Det gør det meget lettere at forme hunden som jeg gerne vil have ham, han bliver meget hurtigere og mere præcis og jeg vil til hver en tid lettere kunne rette eventuelle fejl som vil opstå i træningen. Derudover så opnår jeg altid succes i indlæringen, idet jeg ikke bruger en kommando endnu. For mig er denne træningsform virkelig vejen frem, og jeg er ret facinerede af den. Jeg glæder mig meget til at blive dygtigere og udvikle mig sammen med Barney.
En sidste ting jeg synes er vigtig skal lige have en lille plads. Lige nu træner jeg på den måde jeg tror er rigtig lige nu. Om 2 år træner jeg helt sikkert på en anden måde, fordi jeg har fundet ud af at det er bedre. Der er intet facit, man udvikler sig hele tiden, og det jeg gør idag, gør jeg måske anderledes i morgen. Det er vigtigt for mig at have i tankerne når jeg træner. At jeg gør mit absolut bedste i det øjeblik jeg gør det.
*Operant indlæring er en metode hvor man belønner hunden for en adfærd som denne tilbyder, uden anvisninger fra føren. Ganske kort forklaret. Tit bruges en klikker som positiv forstærker (altid opfylgt af en godbid).
Der er én ting indenfor træning jeg virkelig har taget til mig. Det var en af mine dygtige trænere der sagde det på et kursus jeg deltog på: "Hunden gør kun noget for at opnå noget, eller for at undgå noget". Jeg tænkte efterfølgende meget over den sætning, og har indtil videre ikke kunne modargumentere mod det. Hunden ejer ikke evnen til at tilsidesætte egne behov og gøre andre glade. Hunden kan ikke arbejde for at tilfredsstille sin ejer, for det ved hunden ganske enkelt ikke noget som helst om. I en meget kort periode trænede jeg med Zaki i en jagtforening. Her mente man at hundene vil overtage magten og at man skulle være over dem. Desuden brugte man meget hårde metoder, og hunden skulle vide hvem der bestemte! Jeg var meget glad for at jeg i sin tid var startet i DcH og heldigvis vidste "bedre" end at bruge disse meget hårde metoder på min kleiner. Disse hunde arbejdede udelukkende for at undgå noget. Trænerne var uenige med mig, for hunden fik jo indimellem en tør godbid som belønning. Jeg er nu stadig af den overbevisning at hundene ikke arbejdede for at opnå en lille tør godbid, men arbejdede for at undgå ryk, bæren i nakkeskindet, holden om snuden og den "træning" der nu ellers blev vist på stedet. Dette bekræftede mig bare endnu mere i at jeg ønskede en hund der arbejdede af lyst i stedet for frygt.
Udover hårde metoder var der i jagtforeningen meget snak om de har hunde som var ved at være kønsmodne og som ville gøre alt for at overtage lederskabet, så de måtte for alt i verden holdes nede. Jeg var nu ikke så bekymret, og fortsatte ufortrødent min egen træning. (Og stoppede hurtigt i jagtklubben). Min dygtige træner i DcH sagde så et par år senere noget på et kursus som jeg faktisk også indimellem selv havde tænkt. Hvad ville der rent faktisk ske hvis den her hund overtog lederskabet? Vil den så begynde at lave mad, vaske op, gøre rent og overtage alle mine pligter? Det vil da egentlig være dejligt tænkte jeg. Nej jeg er ikke bekymret for at min hund overtager lederskabet, for det tror jeg ganske enkelt ikke hunden er interesseret i, i og med at den ikke vil opnå noget ved det og ikke har et behov for det.
Det skal lige siges at jeg er udemærlet klar over at ikke alle jagtklubber træner på denne måde, dette var bare min oplevelse i år 2010.
Jeg fortsatte min træning i DcH. Så en dag så blev et par trænere mere og mere optaget af operant indlæring. Jeg var ikke videre imponeret, og fortsatte min egen træning, for det virkede jo ganske udemærket. Så en dag blev vi alle kaldt på kurset og overskriften var operant indlæring. Jeg tog afsted og var spændt på hvad vi nu skulle lære, men også lettere skeptisk. Jeg var langt fra overbevist efter dette kursus, men skulle jo alligevel lige prøve lidt af det på egen hund. Det var rigtig svært fordi Zaki, som var min hund på daværende tidspunkt, var klassisk indlært. Der var dog én ting som jeg lynhurtigt fik succes med. Min lineføring (hunden går på venstre side og kigger op). Han havde været langsom, sløv og øvelsen var absolut ikke vores yndlings. Efter det her operant indlæring fik jeg virkelig succes. På ingen tid havde jeg en hund som kiggede op, var opmærksom, hurtig i vendingerne og slet ikke langsom og ugidelig. Jeg kunne slet ikke få armene ned. Nu var det altså rigtig sjovt at gå lineføring, og jeg var slet ikke i tvivl om at min hund var af samme opfattelse. Så blev kurset opfulgt af endnu et kursus og flere i klubben bed på og arbejdede videre på det har klikker træning. Jeg blev mere og mere bidt af det, og det var super fedt at have så dygtige trænere i ens egen klub, som altid var klar til at stille op og hjælpe med træningen af ens hund. Spørgsmål blev altid besvaret og man fik hele tiden hjælp, støtte og vejledning. Jeg blev mere og mere bidt af det, men var fast besluttet på at dette var et suplement til min klassiske indlæring. Både fordi det var enormt grænseoverskridende at "give slip" på de 10 års erfaring jeg havde med klassisk indlæring, fordi Zaki var klassisk indlært og dermed var det svært at få ham til at tilbyde adfærd, og fordi jeg personligt synes det var svært at sætte sig ind i en helt ny træningsform.
Så skete der det at Zaki blev aflivet, og jagten efter ny hund gik igang. Jeg blev flere gange spurgt om denne hund skulle trænes op rent operant og mit svar var tydeligt nej! Jeg vil nok bare mikse det lidt svarede jeg selvsikkert hver eneste gang. Så kom lille Barney hjem og da den første spæde "træning" skulle igang var jeg rædsenslagen. Pludselig var jeg bange for at gøre alt forkert, og ikke om jeg skulle prøve mig ad, med fare for at fejltræne denne lille nye hvalp. Det var rigtig svært for mig at komme igang, men med hjælp fra meget dygtige trænere, som man kunne ringe til, skrive til, mødes med, træne med osv. så lykkedes det os at tage hul på de første spæde træningstrin. Puha jeg synes det var svært og gennem en periode på 3-5 uger måtte mine klikker-trænere overbevise mig om at jeg ikke skulle være bange, men bare træne. Så længe jeg ikke havde kommando på, kunne jeg ikke ødelagde noget. Sagde de. Jeg troede ikke på dem. Men blev enig med mig selv om at jeg alligevel ikke havde planer om at vinde verdensmesterskabet og at hunden derfor kunne tåle at blive "ødelagt" af mine fejl i træningen. Derudover var Barney særdeles lærenem og dygtig og det gav mig lidt blod på tanden. Da først jeg turde lægge frygten fra mig og træne, gik det stærkt. Han er utrolig dygtig og jeg er slet ikke i tvivl om at denne indlæringsform ender med at give rigtig gode resultater! Og fra at ville bruge en blanding af klassisk og operant, bruger jeg til Barney kun operant indlæring og har gjort det fra begyndelsen. Eller det vil så sige at jeg stadig er ny i det her klikker træning og stadig laver fejl, og jeg vil ikke sige at jeg aldrig laver fejl. Men jeg bestræber mig meget på kun at indlære operant. Det gør det meget lettere at forme hunden som jeg gerne vil have ham, han bliver meget hurtigere og mere præcis og jeg vil til hver en tid lettere kunne rette eventuelle fejl som vil opstå i træningen. Derudover så opnår jeg altid succes i indlæringen, idet jeg ikke bruger en kommando endnu. For mig er denne træningsform virkelig vejen frem, og jeg er ret facinerede af den. Jeg glæder mig meget til at blive dygtigere og udvikle mig sammen med Barney.
En sidste ting jeg synes er vigtig skal lige have en lille plads. Lige nu træner jeg på den måde jeg tror er rigtig lige nu. Om 2 år træner jeg helt sikkert på en anden måde, fordi jeg har fundet ud af at det er bedre. Der er intet facit, man udvikler sig hele tiden, og det jeg gør idag, gør jeg måske anderledes i morgen. Det er vigtigt for mig at have i tankerne når jeg træner. At jeg gør mit absolut bedste i det øjeblik jeg gør det.
*Operant indlæring er en metode hvor man belønner hunden for en adfærd som denne tilbyder, uden anvisninger fra føren. Ganske kort forklaret. Tit bruges en klikker som positiv forstærker (altid opfylgt af en godbid).